courtesy of Jens Lyck
Loading

Mikael's erfaringer

7: Serviceeftersyn.

Jeg havde efterhånden kørt 3000 Km, og det var tid til er serviceeftersyn. Dog havde jeg efterspændt topstykkerne, stillet ventiler og skiftet olie efter ca. 1000 Km, pga. de nye cylindre og stempler. Om olieskift ved 1000 Km er nødvendigt eller ej, er der delte meninger om, men hvorfor have de bekymringer, når olie er til at betale?

I øvrigt har jeg truffet følgende valg med hensyn til motorolie: Jeg køber en mærkevare halvsyntetisk olie, 10W40, og bruger den samme olie hver gang. Om man så køber olien i et supermarked eller på en tankstation (hvis man da kan finde motorolie der, blandt slik, pornoblade og hvad de eller sælger der) er ligegyldigt.

Der skal præcist 3 liter til, og det jeg køber kommer i dunke af 4 liter. I starten syntes jeg det var fint, så var der jo en god sjat tilbage i dunken til at efterfylde, skulle det være nødvendigt.

Det har vist sig, at min ikke bruger olie, i hvert fald ikke noget jeg kan måle på oliepinden.

Jeg har ”modificeret” en 5-liters eddikedunk, skåret et stort hul i siden på den. Den passer fint ind under min motorcykel, når jeg skal tappe olie af motoren.

Oliefilteret på en Guzzi har en træls placering. Bundkarret skal afmonteres. Det holdes på plads af 16 eller er det 18? bolte, i hvert fald er det mange. Nogen skifter filter for hvert 3. olieskift, andre for hvert 5, og andre sikkert aldrig. Jeg har tænkt mig at gøre det en gang om året. Brug de af fabrikken anbefalede UFI filtre. De er lidt dyrere end visse alternativer, men de virker godt, og får god kritik på sider hvor den slags testes. Man kan købe en mellemring til bundkarret, som også indeholder en studs til et udvendigt oliefilter. Når jeg en dag bliver træt af at pille mit bundkar af, er det højest tænkeligt at jeg laver denne modifikation.

Jeg har altid en ekstra bundpakning, et oliefilter og pakninger til ventildæksler liggende. Det er rart at have, når man pludselig bliver motiveret til at lave service.

Ligeledes skulle der stilles ventiler, som jeg stadig ikke er god til, og tændingen skulle stilles.

Jeg hader kniksere. Og efter at have brugt et par timer på at få det gjort næsten perfekt, besluttede jeg mig til, at det aldrig mere skulle ske. En elektronisk tænding, Dyna III blev købt over Nettet. Der findes flere forskellige slags elektroniske tændingssystemer der kan bruges. Nogen er meget avancerede (og dyre) med computerstyret tændingstidspunkt afhængig af omdrejningstallet. Andre, incl. Dyna bruger det originale centrifugalkraft system, med vægte og fjedre.

En uges tid senere ankom mit nye tændingssystem, og jeg pillede tingene fra hinanden igen. Selve installationen var nem nok. Af med pladen der holder knikserne, montere printpladen og skrue et hjul på, der indeholder en lille magnet. Justere fordelerhuset indtil den tændte præcist ved 8 graders mærket på svinghjulet. Dog havde jeg lige glemt en ting. Da det er en 4-takts motor, kører svinghjulet rundt 2 gange, for hver gang der kommer en gnist i tændrøret. Jeg havde justeret min ind på den ”forkerte” takt. Motoren kan ikke starte, og det er muligt at lave flotte flammer ud af karburatorerne! Jeg har selv set det.

Men efter denne lille fejltagelse, har tændingssystemet bare virket. Det kan nu dårligt betale sig at checke, det flytter sig aldrig.

For mig har prisen til den elektroniske tænding været pengene værd.

Hvis du også har tænkt dig at installere en tænding af denne type, så skift også de små fjedre ved svingklodserne. De er ret besværlige at montere, men det kan lade sig gøre. Mine var noget slappe efter 25 års tjeneste. Fjedrene sammen med nogle svingklodser og omdrejningstallet, bestemmer tændingstidspunktet. Ved lave omdrejninger er det ca. 8 grader før top, ved højere omdrejninger er det op til 34 grader før top. Så det er ikke helt ligegyldigt med disse fjedres tilstand. Og nu da der ikke længere er kniksere, kan man tillade sig at give vægte, fjedre med videre et godt spray olie.

Svoger bestilte ligeledes en Dyna til sin Guzzi, og sammen brugte vi ikke 2 timer inden det var monteret, justeret og cyklen var samlet igen. Incl. et par dåser øl. Det går altid nemmere anden gang. Svoger har også kun godt at sige om sit tændingsanlæg.

En anden ting der skal gøres ved service er at få synkroniseret karburatorerne. Det har flere formål. En af dem er at få begge sider til at lave lige meget, derved trækker motoren bedre. En anden effekt er, at vibrationer i håndtagene formindskes kraftigt. Når karburatorerne er synkroniseret perfekt, er der stort set ingen antydning af snurrende fingre, selv ikke efter en lang tur.

Jeg havde aldrig prøvet dette, så alt der kunne findes om emnet blev studeret. I princippet går det ud på at få de to gasspjæld til åbne samtidigt. Man kan komme langt ved at føle med en finger på det venstre, samtidigt med at man ser på det højre og ganske langsomt drejer på gashåndtaget. Juster ind på et af kablerne til de åbner samtidigt. Man kan ligeledes høre, når man lukker for gassen om begge spjæld rammer bunden samtidigt.

Alt dette er uden at motoren er startet!

En mere præcis metode er at anskaffe et instrument beregnet til formålet. Der findes flere forskellige, nogle med kviksølvs søjler, andre der har søjler med fjedre, og så nogle med visere. Der findes garanteret også elektroniske instrumenter, med det vil være helt unødvendigt. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af at sprede kviksølv i naturen, men jeg besluttede mig for at give mig selv en tidlig fødselsdagsgave. Et sæt med 2 visere blev indkøbt. De tager nu kun ganske få minutter at justere det ind, og svoger synes ligeledes, det var en glimrende gave jeg gav mig.

Senere har det vist sig, at instrumentet også er glimrende til Norton Commandoer, BMWere og Yamahaer. Så flere i omgangskredsen har glæde af det.

Manometre.

Man starter med at køre en lille tur, til motoren er driftsvarm. Mellem karburator og topstykke sidder der en monteringsstuds. I denne, sidder der en 6 mm skrue som man skruer af, og skruer et lille rør fast. Fra dette rør går der en gummislange til meteret. En i hver side. Start motoren og lad den køre i tomgang. Jeg er efterhånden blevet overbevist om, at motoren i tomgang skal gå med 1000-1100 omdrejninger i minuttet, ikke mindre. De to tomgangs skruer justeres, indtil der er lige stort udslag på begge metre. Den side der viser størst udslag, og dermed suger mest, laver mindst. Herefter er det en smal sag at justere tomgang ind.

Dernæst skal gaskablerne justeres. I vejledningen til mit sæt, står der på tysk, at viserne skal følges ad, når man giver gas. Jeg har prøvet at ignorere dette, og justere kablerne så viserne giver ens udslag ved konstante omdrejninger f.eks. 3000. Dette virker ikke nær så godt, som når man følger vejledningen. Jeg troede at det ville give færre vibrationer, men det gør det ikke. Spørg en der er klogere end jeg hvorfor det er således. Men hvis man er i tvivl, kan man jo altid følge brugsanvisningen.

En ting der er vital for køreegenskaberne er dæktryk. Check lufttrykket! Det tager ikke 2 minutter, og der er voldsom forskel på om der mangler luft, eller der ikke gør. Der sker ikke noget ved at eksperimentere, f.eks. synes jeg min kører mere præcist, hvis forhjulet får lidt mere end beskrevet i manualen.